De seneste to-tre træf har jeg haft lånt en model af APB 39 som fast rangermaskine på Sæby station - en model der er en ombygning af en Fleischmann-model af en preussisk T3. Jeg har i mange år haft en Trix T3 liggende i skuffen, mens jeg forsøgte at opdrive de dele til den, som vil kunne få den til at ligne FFJ 38. Med gode Fremo-venners hjælp har jeg nu delene, hjulene på modellen er drejet ned og hjul samt ramme er malet sort - og derefter har modellen desværre ligget i skuffen et par år.

En ting er, at en model ligger i skuffen i mange år - det er der mange, der oplever - men noget andet er, når andre har hjulet med i projektet, og man ikke gør det færdigt bagefter. Det har jeg været lidt træt af, men nu synes jeg, at tidspunktet er tilpas rigtigt, og derfor vil jeg forsøge at få modellen gjort klar til træf.

Skulle du have lyst til at vide lidt mere om FFJ 38 og se lidt billeder, kan man se mere på jernbanen.dk.

Valg af donor-model
Når man skal lave en model på basis af en industrimodel, er det ofte vanskeligt at finde en donor-model, der vil kunne give en 100% forbilledlig model - man må indstille sig på, at der skal indgås nogle kompromiser. Sådan bliver det også med min model af FFJ 38.

Eksempelvis har Trix-modellens forbillede Allan-styring, mens FFJ 38 (og søstermaskinen APB 39) havde Heusingerstyring. Skorsten, domer og trinnene til førerhuset er heller ikke korrekte. Der er to vinduer foran på førerhuset, som skal afblændes på modellen, håndgrebene ved dørene skal ændres mm. Flere af de forskelle kan man gøre noget ved, men jeg vælger at leve med den forkerte Allanstyring på min model. At lave ny styring har jeg ikke mod på, og selv om en Allanstyring ikke er korrekt, så er helhedsindtrykket acceptabelt, og derfor faldt mit valg på en Trix-model. Alternativt kunne jeg vælge en Fleischmann- eller Tillig-model som donor, men også her skal der indgås kompromiser - og de modeller har også Allan-styring.

Der er lidt mere uddybende information om emnet i Niels-Erik Norskers artikel "To Henschel-maskiner til privatbanerne" fra side 20 i Lokomotivet 103.

Tilpasning for dekoder
Donormodellen fra Trix har strømoptag gennem rammen i den ene side, og gennem en tynd fosforbronce-plade, der er i berøring med hvert af hjulene på den anden side. Ledningen fra fosforbronce-pladen blev forlænget og enden loddet på adapteren, men da strømoptaget fra modsatte hjulsæt går igennem stelforbindelsen, måtte jeg eftermontere en ledning, så der kunne skabes forbindelse til adapteren.

For at kunne forbinde strømoptaget i den side af modellen til Esu-adapteren, var løsningen at etablere en forankring med en skrue, da det var vanskeligt at skabe en god lodning på den kraftige bundramme.

Jeg forsøgte at lodde en ledning på rammen, men godstykkelsen gjorde det vanskeligt at opvarme den tilstrækkelig til, at en ledning kunne loddes på. Derfor blev løsningen at bore et 1,6mm hul og forsyne det med et gevind, som jeg kunne skrue en skrue i. En ledning fik afisoleret den ene ende, og en løkke blev formet, som skruen ville passe igennem. Derefter fortinnedes løkken, og ved hjælp af den, blev ledningen fastgjort til rammen med skruen.

Min model er mere end 10 år gammel, og godt nok forberedt for digitalisering, men kun med en bestemt Trix-dekoder. Jeg ville hellere bruge en Esu Lokpilot 4, som jeg havde liggende, men den passer ikke direkte i det eksisterende stik. Som erstatning valgte jeg derfor at købe en Esu-adapter, som blev monteret i lokomotivet. Skulle jeg senere få behov for at skifte dekoder, kan det gøres i et snuptag.

Her har min kommende model af FFJ 38 fået monteret den adapter, som dekoderen skal monteres i. Den gør det enkelt at skifte dekoder, hvis det skulle blive nødvendigt.

Esu-adapteren kommer med en oversigt over, hvilke loddefelter, der skal bruges til hvilke funktioner. Ud fra de oplysninger, fortinnede jeg de loddefelter, jeg får brug for: strømoptag fra venstre og højre hjulsæt, tilslutning til motor og tilslutning til lys. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan få lys på modellen, da jeg har tænkt mig at montere forbilledlige lygter på den, og de er så små, at jeg ikke er sikker på, at jeg kan montere fungerende lys: selv en 0402 SMD diode tvivler jeg på er lille nok. Sagen er, at lokomotivet havde to billygter monteret: en i hver ende, og i 1:87 er en billygte noget bette!

For at kunne tilpasse modellen til digitalisering, skilte jeg den først ad: overdelen blev fjernet, lys og motor blev afmonteret. Jeg fjernede den eksisterende adapter til analog drift, holderen, den var monteret på, samt drosselspolen, der var loddet til det ene strømoptag. Herefter tilpassede jeg et stykke plastcard, som kunne monteres i stedet for den originale holder. Herpå monterede jeg Esu-adapteren med tæppetape, der klæber på begge sider og sørger for elektrisk isolering.

For at kunne følge Esu's farvesystem til at identificere de forskellige ledningsforbindelser, købte jeg en dekodersokkel med ledninger, som jeg kunne klippe af og bruge. Det var en del billigere, end at købe ruller à 10m i hver farve, som man alligevel aldrig når at få brugt. Ledningerne på stikket er lange nok til 2-3 lignende projekter. De eksisterende ledninger til motoren var meget tynde og skrøbelige - og i øvrigt var farverne ikke i overensstemmelse med Esu's farvesystem - så de blev erstattet. Med ledninger loddet til motor og strømoptag, blev de modsatte ender loddet på de korrekte lodde-felter på Esu-adapteren.

Herefter monterede jeg motoren igen, samlede det nødvendige af undervognen - og monterede en dekoder. Undervognen blev sat på programmeringssporet til min Digitrax DCS51, og derefter gav jeg dekoderen en passende adresse. Dernæst kodede jeg den til at reagere direkte på min håndkontrol uden at simulere træghed i acceleration og deceleration. Der var heldigvis hul igennem med det samme, og modellen kunne styres. Den kørte sådan nogenlunde, men efter bare nogle få gange frem og tilbage på det korte spor kunne jeg fornemme, at den blev bedre. Det er meget normalt, at modeller skal køres til - især når den har været skilt ad i gangtøjet, så jeg er overbevist om, at den nok skal gøre det godt, når den kommer i drift.

Med den vigtigste digitale tilpasning på plads, kan jeg nu gå videre med tilpasning af modellens udseende, som jeg vil dykke mere ned i næste blogindlæg om tilblivelsen af FFJ 38 i model.